Gravlev vælter sig i hurtigt internet
Tekst og foto: Mogens Greve
Mange har mødt den unikke natur omkring Gravlev på vej til Ree Park Safari.
At befolkningen samtidig er rigtig gode til at finde sammen og få ting til at ske, går nærmest i ét med naturen.
Det står ikke skrevet på skiltene, men borgerne stortrives med det.
En af dem er 74-årige Allan Kartin, formand for det lokale vandværk og medlem af bestyrelsen i Landsbyfællesskabet Østdjurs.
Gik til to bredbåndsudbydere
”I landsbyfællesskabet er jeg formand for bredbåndsgruppen,” fortæller Allan.
For år tilbage, inden Bredbåndspuljens tid, kontaktede Allan og naboen, Erik Peitersen, uafhængigt af hinanden henholdsvis Fibia og TDC for at forhøre sig om at få hurtigt internet.
”Vi fik begge at vide, at vi kunne få det ved at finde 25 adresser mere, der ville være med.”
Der blev ikke sagt, at det ikke måtte være de samme 25 i begge projekter.
”Jeg synes, det var lidt unfair, men de andre sagde, at de to selskaber har penge nok.”
Således er Gravlev nu dækket med fiber fra både TDC og Fibia.
En fiberbaseret fremskudt central gør, at kobberforbindelsen i området også er rigtig hurtig.
”Jeg har siden afmeldt fiberen og fået en favorabel ordning med TDC’s kobberforbindelse og fire mobilabonnementer.”
For Allan var målet ikke nået med selv at få fiber.
Også hurtigt internet mellem byerne
”Da Bredbåndspuljen kom, nedsatte vi i landsbyfællesskabet en gruppe til at arbejde for hurtigt internet til beboerne mellem byerne.”
Allan takkede ja til opfordringen om at blive formand for gruppen med mottoet ”bredbånd for de forbigåede”.
”Vi fik afslag fra Bredbåndspuljen i 2017 og lærte af det, så vi i 2018 fik lavet et meget bedre projekt blandt andet med større egenbetaling fra nogle af velhaverne omkring Stubbe Sø.”
Det resulterede i, at projektets 60 adresser modtog seks mio. støttekroner og nu bare går og venter på, at fiberen graves ned.
”Landsbyfællesskabet og det frivillige arbejde er min motivator og indgangsvinkel.”
Allan begrænser dog ikke indsatsen til nærområdet og dukker jævnlig op til workshops om Bredbåndspuljen.
”Jeg har fået et rigtig godt kendskab til både Fibia og TDC – og kender salgsfolkene begge steder. Derfor kan jeg nogle gange være en hjælp for andre projekter.”
Konkret hjælper Allan i år et bredbåndsprojekt i Norddjurs, der blandt andet indbefatter privatskolen ”skolen.com”.
- her fortsætter ovenstående tekst fra annoncen i Lokalavisen
Som pensioneret elektroniktekniker kan Allan se tilbage på 73 alsidige og indholdsrige år.
Gennem mange år rejste han rundt i verden for et firma, der solgte hospitalsudstyr.
Boede i parketbåd i Frihavnen
Mange kystfragtskibe blev overflødige i slutningen af 60’erne, da lastbilerne tog over.
”Jeg købte en af disse parketbåde og flyttede ud i Frihavnen. Den næste der kom, var Erik Peitersen.”
Flere kom til og dannede efterhånden et lille samfund med familier, kærestepar og børn.
”De store lastrum blev også lavet til beboelse, og efterhånden som vi blev færdige, sejlede vi hver især ud i den store verden. På flere af bådene var der også plejebørn med.”
Tiden gik, og tanker om at gå i land igen begyndte at melde sig rundt om på bådene.
”Erik var den første til at beslutte sig for landjorden og skulle så finde et sted, hvor tre familier kunne bo sammen.”
De fandt boligen i Gravlev.
Fest og glade dage i Gravlev
”Jeg arbejdede rundt om i verden og begyndte på et tidspunkt at tænke, hvad der mon var blevet af dem alle sammen.”
Derfor tog Allan en tur til Gravlev.
”Her var fest og glade dage, og de byggede skibe i hallen lige her ved siden af. Jeg blev kæreste med en af pigerne, fik på en mark lavet en landingsbane til min flyver og pendlede så til og fra København.”
Da den nuværende bolig blev ledig, købte Allan den.
”Der bor mange andre fra skibsmiljøet her i området. Troels Kløvedal boede her, og det gjorde hans bror, Bjørn Erichsen også, mens han etablerede filmhøjskolen i Ebeltoft.”
Da Bjørn blev filmhøjskolens første forstander, spurgte han Allan, om han ville stå for klippeundervisningen på skolen.
”Jeg var også begyndt at lave luftfotos, og det passede mig fint at kunne kvitte jobbet i København for at starte på filmhøjskolen.”
Allan havde ved siden af arbejde og luftfoto brugt otte år af sit liv på at opfinde en gyrostabilisator.
Med den undgik man, at film optaget fra flyvemaskiner og helikoptere hoppede og dansede.
”Jeg lavede jævnligt videoer til nyhedsindslag i TV og startede ud fra Tirstrup.”
Niels Malmros og Lars von Trier var en blandt mange, der besøgte på filmhøjskolen.
”Niels spurgte, om jeg kunne tænke mig at tage gyroen med til Færøerne og lave film. Så jeg var med, da ”Barbara” blev optaget.”
Lars von Trier spottede ligeledes gyroen, så ”Riget 2” har Allan også sin del af æren for.
Det blev til 20 år som højskolelærer og møde med mere end 2.000 elever, inden Allan i 2014 stoppede for at gå på pension – men bestemt ikke for at slå sig til ro.
Robin Hood skaffede bredbånd
Hjælp til andre med at skaffe hurtigt internet er, som tidligere nævnt, blot et af mange af Allans frivillige gøremål.
Og det har både handlet om at bruge tiden – og om at gøre det rigtigt.
”Mange villaer her i Gravlev-området er ejet af Rugaard Gods, og lejere er ikke interesserede i at betale mindstebeløbet på 4.000 kroner for at være med i et bredbåndsprojekt.”
Forud for sidste års bredbåndsprojekt kontaktede Allan 75 adresser.
”Da vi var nede på under 50 interesserede, vidste jeg, at der ikke var de store muligheder. Mange ”nej’er” i et område trækker rigtig meget ned i en puljeansøgning. Og hvad gør du så?”
Egenbetalingen på de 4.000 kroner var et gennemsnit.
”I første omgang ville jeg ikke være ”Robin Hood” og kræve mere af nogle, end af andre. Men jeg skrev rundt til alle – blandt dem også velhaverne med store villaer ned til Stubbe Sø.”
Allan skrev, at der på de givne betingelser ikke var udsigt til puljestøtte, og at en forøget egenbetaling nok kunne lave om på det. Han opfordrede folk til at regne lidt på værdien af egen bolig/forretning i forhold til det.
”Det gav en utrolig god respons. ”Bare sig et beløb”, sagde nogle, og da jeg nævnte en firedobling, spurgte de, om det virkelig var nok.”
Derefter gik Allan igen rundt til dem, der havde sagt nej og tilbød dem at komme gratis med på grund af ekstrabetalingerne. Den gennemsnitlige egenbetaling var fortsat 4.000 kroner.
15 mere meldte sig, og det viste sig at være nok til at få seks mio. støttekroner til projektet.
”Jeg endte på den måde med alligevel at være Robin Hood. Dem der betalte mere ved ikke, at pengene faktisk gik til at få flere med i projektet. Men jeg er sikker på, at det var nødvendigt for at få ansøgningen igennem.”