Tiden venter ikke ved Kolind

Tekst og foto: Mogens Greve

Tilbage i 80’erne kom børn fra København og andre steder på ugelange ridelejre.
De boede og spiste på Kelstrupvej, hvor også turister i rigt mål fandt hen for at ride ture i Kolindsund.
40 af ridecentrets heste gjorde rideture til en af attraktionerne i Djurs Sommerland.
Indtil for ganske få år siden var det stadig muligt at få en ridetur i Kolindsund.
Men letbanen har spærret overgangene til sundet, og en forudgående klage til letbanesekretariatet blev end ikke besvaret.
Ridecentret er lukket og de 100 heste væk, mens tomme stalde og gamle skilte vidner om en svunden tid.
Træerne plantet på markerne i det kuperede terræn som et ekstra krydderi for de besøgende, har udtjent sin rolle.
Den ridevenlige natur er nærmest blevet ligegyldig.

Umuligt med webshop

Tilbage er Bjarne Jensen og Annette Olsen samme med et par hunde og en flok gamle lamaer.
”Lamaerne var sjove for børnene,” fortæller Bjarne og går hen til stuevinduet.
”Se,” siger han og peger ud på en af de delvist skjulte træhytter under træerne.
”Vi har 32 sovepladser, som reglerne ikke længere tillader brugt til udlejning.”
Bjarne har sukkersyge, og da han for syv år siden fik konstateret kræft, var det slut med hestene ved Djurs Sommerland.
Et par år senere købte han og Annette en webshop for at sælge forskelligt udstyr til hunde og heste m.m.
”Hastigheden på vores internet er så tæt på nul, som det næsten kan komme. Det er helt umuligt at uploade billeder til webshoppen, som aldrig er kommet i gang.”
To mobiltelefoner er hjemme på matriklen fast inventar i lommen.
”Jeg har prøvet forskellige telefoner og mange udbydere, men antennerne i de nye telefoner med stor skærm er for dårlige og får kun forbindelse enkelte steder på ejendommen.”
Derfor har han også den mindre og ældre telefon med sig, da den fanger signalet flere steder.
”Endda også inde i huset.”

Besked om kræftbehandlinger udebliver

De omkringliggende ejendomme ligger for en stor dels vedkommende på jord opkøbt af store landbrug – og står enten tomme eller lejes ud.
”Der kommer hele tiden nye mennesker. Jeg kender dem ikke og ved ikke, hvad det betyder for dem, at vi ikke har hurtigt fibernet her.”
Strammere regler for heste og udlejningshytter har sat bremsen i for tidligere tiders indtægtskilder.
”Men havde vi hurtigt internet kunne vi i det mindste få gang i webshoppen.”
Annette og Bjarne er to af de efterhånden få danskere, der er afhængige af brevposten.
”Jeg forstår ikke, hvordan man kan indføre e-post uden først at sikre alle netadgang. Jeg er fritaget for e-post og har misset flere sygehusbesøg og kræftbehandlinger på sygehuse, fordi de ikke forstår, at vi er nogle uden e-post.”
Tankerne har været omkring at flytte til byen for at blandt andet at kunne følge kræftbehandlingen.
”Men det svært, når vi har boet så længe her.”
Forsikringsselskaberne forstår heller ikke det med e-post.
”De sender nogle gange et enkelt brev til postkassen, men derefter forsvinder beskederne igen i e-posten.”
En lille ”økonomisk fordel” er der dog ved det.
”Jeg får opkrævninger af vægtafgift med posten – på nær en enkelt. Den nye trailer købt for tre år siden har jeg endnu ikke betalt vægtafgift på. Sikkert fordi der suser opkrævninger rundt på internettet og leder efter en landingsplads.”