Ihærdig ildsjæl kan løse lokalt fiberbehov
Tekst og foto: Mogens Greve
En af de mange, der forgæves satsede på penge fra Bredbåndspuljen var Mikael Bertelsen i Glesborg.
Han havde samlet 21 beboere til en ansøgning, men da ingen fibernet udbyder ville byde ind på opgaven, kunne han heller ikke søge tilskud.
Mikael arbejder som selvstændig IT-konsulent og har brug for hurtigt og stabilt bredbånd.
”Jeg har undersøgt de trådløse muligheder og har også prøvet det,” fortæller Mikael.
”Jeg har brug for en erhvervsløsning og kunne ikke leve med en hastighed, der ofte blev skruet ned for. Jeg har også min egen server, hvilket de heller ikke var så glade for. Det er fint med en høj hastighed, men for mig er stabiliteten mindst lige så vigtig.”
Fibia var klar
Mikael kom så i forbindelse med Fibia.
”De var klar til at gå ind i det udenom Bredbåndspuljen, hvis jeg skaffede fiberkunder nok i området,” fortæller Mikael.
”Jeg kunne ikke overkomme at besøge hele Glesborg alene, så jeg koncentrerede mig om de 138 husstande i den vestlige del.”
Efter fire dage var han kun nået halvvejs rundt, og mange sagde nej eller var ikke hjemme.
”Jeg brugte bare så meget tid på det, så i samarbejde med Fibia gik jeg over til den plan B, jeg ikke troede ret meget på – indkaldelse til borgermøde.”
Borgermøde overraskede
Der blev bestilt fire kander kaffe til borgermødet i Nørre Djurs Hallen 1. november, men det viste sig at være alt for lidt.
”Det var rigtig glædeligt, at der kom mere end 30, heraf også nogle fra de husstande i den østlige del, jeg havde fravalgt at besøge.”
Inden nytår skal mindst 65 af de 138 adresser have tilmeldt sig.
”Jeg håber at man snakker med sin nabo for at få sat endnu mere fokus på fiberen og få flest muligt med.”
Han tilføjer, at de øvrige borgere i Glesborg sikkert kan lave en tilsvarende aftale med Fibia, hvis de også går sammen om at samle tilsagn.
”Jeg regner med at indkalde til et borgermøde mere inden årsskiftet.”
Brug pengene på tomrør
At der nu kommer 60 mio. mere i dette års Bredbåndspulje, mener Mikael ikke nytter ret meget.
”Man skulle bruge midlerne fra Bredbåndspuljen til at lægge tomrør i hele landet, som fiberselskaberne så kunne byde ind på. Når der bydes på en attraktiv strækning, skal de samtidig også tage en af de mindre attraktive. Så hænger det sammen.”
Han forudser, at det også bliver meget billigere at lægge tomrør, når de små lokale entreprenører ser mulighederne og byder ind på det.
”De er rigtig gode til at finde de gode løsninger.”